Du modtager denne mail som deltager i projekt 'I mål med Integration' Klik her hvis du ikke kan læse mailen
 
 
 
 
 
 
 

I mål med Integration får flygtninge i job

 
De 17 kommuner i projektet I mål med Integration kan se tilbage på et år med fremgang i integrationsindsatsen. Ifølge projektets årsrapport er der en stigning i andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er blevet selvforsørgede eller kommet i uddannelse. Det samme gælder gruppen, der kommer i virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik eller job med løntilskud.
 
"Jeg ser den positive udvikling som et resultat af en målrettet indsats, hvor kommunerne har prøvet nye redskaber og modeller til at bringe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet," siger Kasper Kyed, direktør i SIRI.
 
"Vigtigst af alt er dog, at kommunerne formår at få flygtninge i job og selvforsørgelse," tilføjer han.

Endnu flere skal i job i 2018
Jobparate flygtninge er naturligt den gruppe, der først er kommet i beskæftigelse.
Men i 2018 vil projektet og dermed kommunerne rette fokus mod de flygtninge, som befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet. Det gælder fx mange kvinder uden erhvervserfaring, som står med udfordringer, der umiddelbart forhindrer dem i at komme i job.

Disse flygtningekvinder har ofte en meget begrænset arbejdsidentitet og skal have en fokuseret indsats, hvis det skal lykkes kommunerne at få dem i job. Projektet vil bl.a. målrette indsatsen, så den tager afsæt i kvindernes udfordringer. Nogle kvinder kan fx have en sygdomsopfattelse, som resulterer i mange sygemeldinger, da synet på at være syg kan være forskelligt fra etniske danskeres sygdomsopfattelse.
 
Hensigten er, at deltagerkommunerne skal blive bedre til at håndtere den svagere målgruppe ud fra et beskæftigelsesperspektiv.
 
Kommunerne vil også i 2018 skærpe deres fokus på den virksomhedsrettede indsats, så endnu flere kommer i job, IGU-forløb og uddannelse.
 

Status på et år med I mål med Integration

Et år er gået med I mål med Integration, og Rambøll Management Consulting har med sin årsrapport gjort status på projektet i de 17 kommuner.

Den viser bl.a., at langt de fleste kommuner har forbedret sig på de tre centrale målsætninger:
 
 
  • Større andel af borgere er blevet selvforsørgende eller kommet i ordinær uddannelse.
  • Større andel af borgere er erklæret jobparate.
  • Større andel af borgere er kommet i virksomhedsrettet aktivering.
 
Ser man nærmere på borgere, som er blevet selvforsørgende eller kommet i uddannelse, så er denne andel steget med mellem 9 og 29 procentpoint i projektperioden. Og fem kommuner i projektet ligger i dag over landsgennemsnittet. Ved projektets start gjaldt det kun tre kommuner.

De 17 kommuner har desuden arbejdet proaktivt med at visitere borgere til status som jobparate, og flere kommuner har løftet deres resultater på dette område markant Kommunerne var ved projektets start ved at revisitere borgeren på baggrund af de nye regler om visitering til jobparat eller aktivitetsparat. I projektkommunerne spænder andelen af jobparate fra et fald på fire procentpoint til en stigning på 68 procentpoint.
 
På længere sigt forventes der dog et fald i andelen af borgere, som erklæres jobparate. Det skyldes, at tilstrømningen af nye jobparate er lavere end antallet, som bliver selvforsørgende eller kommer i uddannelse.

Der er ligeledes sket en markant forbedring af kommunernes brug af virksomhedsrettet aktivering. I dag ligger ni af de 17 kommuner over landsgennemsnittet, og ved projektets start var det kun fire.

Ifølge årsrapporten er der tre primære årsager til, at I mål med Integration kan notere så flotte resultater:

1. Kommunerne har systematisk arbejdet med at kortlægge deres udfordringer i integrationsindsatsen og udviklet initiativer til at imødegå disse udfordringer. Kommunerne har fx tilpasset deres forløb og tilbudsvifte over for borgerne, så de passer til borgernes situation og faktiske behov.

2. Rollerne og ansvaret for borgerens forløb er desuden blevet præciseret i kommunerne, og det har en betydning. Det er nu mere tydeligt, hvilke medarbejdere eller samarbejdspartnere, som har ansvaret for borgerens modtagelse, indsats og efterværn.

3. Endelig har kommunerne udviklet redskaber, som kan understøtte indsatsen. Det kan fx være redskaber, som giver borgerne forståelse for den indsats, de skal igennem. Eller værktøjer, der giver fx virksomheder viden om de tilbud og ordninger, de kan benytte sig af.
 
Download slidepakke med opsummering af årsrapporten
 

Rebild: Flygtninge skal være digitalt selvhjulpne

I forbindelse med I mål med Integration har Rebild Kommune gjort en stor indsats for at gøre flygtninge digitalt selvhjulpne. Det vil sige, at de selv skal kunne bruge fx Jobnet, NemID, eBoks, Borger.dk, etc.
 
Indsatsen skal gøre borgerne mere selvhjulpne og i stand til at kommunikere med kommunen og andre offentlige myndigheder.
 
”Vi ruster dem til at begå sig i det danske samfund, hvor der i dag er rigtig meget, der foregår digitalt. Mange af de flygtninge, vi har, kan i forvejen bruge smartphones, og hvis sproget ikke betragtes som en hindring i sig selv, så er de jo allerede digitalt anlagte. Så det handler om at få dem introduceret til brugerfladerne på Jobnet, Borger.dk, etc.
 
For kommunen har det også den store fordel, at kommunens sagsbehandlingstid skæres væsentligt ned med den digitale kommunikation. Et eksempel kan være, at en borger skal partshøres i forbindelse med en sanktionering, forklarer Mathias Dahl Cramer, projektleder i Rebild Kommune.
 
Fremmer ønskelig adfærd
”Hvis en borger har haft uretmæssigt fravær fra sprogskolen, og vi skal kommunikere via post, så kan der gå rigtig lang tid med at varsle og indhente partshøring. Der kan godt gå en måned eller to fra fraværet har fundet sted, til vi kan træffe en afgørelse. Det er alt for længe. Kommunikerer vi via digital post, kan det gå meget hurtigere, og vi er med til at fremme en ønskelig adfærd hurtigere,” siger Mathias Dahl Cramer.
 
For at hjælpe flygtninge i gang, har kommunen lavet guides på forskellige sprog, og gennem en anden aktør afholdes der bl.a. workshops, hvor man kan lære de digitale systemer at kende. Desuden introducerer en af kommunens integrationsmedarbejdere borgerne for løsningerne, hvorefter disse borgere så kan vejlede de næste borgere under medarbejderens supervision.
 
Mathias Dahl Cramer fortæller, at Rebild indtil videre har rigtig gode erfaringer med at gøre flygtninge digitalt selvhjulpne, men der er også visse udfordringer.
 
”I dag får vi rigtig meget ind i vores personlige eBoks, så det kan være svært at skelne, hvad man skal reagere hurtigt på, og hvad man kan vente med,” siger Mathias Dahl Cramer.
 
Han fortæller også, at det er vigtigt at få afmeldt borgere, hvis de tidligere har været fritaget fra at modtage digital post. Afsenderen i kommunen kan nemlig ikke se, om borgeren er blevet afmeldt, og derfor kan digital post komme til at hobe sig op, uden at borgeren reagerer på det, da de ikke kan se det.
 
Læs mere om Rebild Kommunes initiativ på Integrationsviden.dk
 

Branchespor i tre østjyske kommuner får flere flygtninge i job

Gennem dedikerede branchespor uddannes flygtninge og indvandrere gennem et opkvalificeringsforløb specifikt til brancher som mangler arbejdskraft. Det har vist sig som en stor succes for Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune, der er gået sammen om indsatsen.

Indtil nu er der gennemført forløb inden for brancherne ’Service’, ’Metal’, og ’Bus’, og ud af de, der har gennemført forløbet, er 82 procent i dag selvforsørgede.
 
Ifølge Laila Jerming Graf er der stor opbakning til tiltaget fra virksomhederne, og busbranchen har bestilt et nyt forløb med 16 praktikpladser til rådighed, som gik i gang i januar. Hun er leder af Randers Kommunes integrationsafdeling og projektleder for I mål med Integration i Randers, Norddjurs og Syddjurs.

Laila Jerming Graf forklarer videre, at borgerens motivation er ekstremt vigtig for at etablere et forløb, som fungerer.
 

FIP sætter tal på borgerens fremskridt

Progressionsmålingsværktøjet FIP (Flygtninges og Indvandreres Progression) gør det muligt i Projekt I mål med Integration at måle på, om kommunens og borgerens indsats bringer borgeren tættere på at kunne komme i beskæftigelse. FIP er spørgeskemabaseret og udviklet af VIVE, som står for evalueringen af I mål med Integration.

FIP består af en række spørgsmål til borgeren og til sagsbehandleren, der fire gange om året besvarer spørgsmål relateret til borgerens sociale, personlige og faglige kompetencer samt borgerens selvtillid og målrettethed, helbred, sprog samt jobsøgning og engagement.

Resultatet fra første statusmåling fra december 2017 fremgår af figur 1 og 2. Spørgsmålene er blevet scoret på en skala fra 1-7, hvor en score på 7 viser, at sagsbehandleren og borgeren selv vurderer kompetencen som værende god.

Borgerne gode til at samarbejde og føler sig mødestabile
Både borgere og sagsbehandlere er forholdsvis enige om, at borgerne er gode til at samarbejde med andre. Det er et mål, som skal indfange aspekter af borgernes sociale kompetencer; gennemsnitsscoren ligger på hhv. 5,8 og 5,3.

Borgere og sagsbehandlere bliver også spurgt om, hvor mødestabile borgerne er. Det er et spørgsmål, som skal indfange aspekter af borgernes personlige kompetencer. Scorerne ligger også her på den øvre del af skalaen med borgernes gennemsnitsscore på 6,4 over for sagsbehandlernes gennemsnitsscore på 5,4. Borgere og sagsbehandlere er således ikke helt enige om scoren.
 
Sproget kan blive bedre
 Vurdering af sprog ligger i den lave ende af skalaen. Borgerne scorer 4,0 på, hvor godt han eller hun forstår dansk, og kun 3,4 på, hvor godt han eller hun taler dansk. Sagsbehandlerne er dog ikke helt enige og vurderer borgerens sproglige kompetencer endnu lavere med en gennemsnitsscore på hhv. 3,5 og 3,2.
 
Sagsbehandlernes vurdering af borgernes faglige kvalifikation ligger med en gennemsnitsscore på 3,5 også i den lave ende af skalaen.
 
Den absolut laveste gennemsnitsscore er dog sagsbehandlernes vurdering af, i hvor høj grad borgerne er aktive og initiativrige i deres jobsøgning med en score på blot 3,1.
 
Plads til forbedring
Alt i alt kan der siges, at der er forbedringsmuligheder på alle områder, da gennemsnitsscoren på alle spørgsmål er under 7 – dog er der særligt plads til forbedring i forhold til borgerens sproglige og faglige kompetencer samt i forhold til jobsøgning og engagement.
 
Tryk på billederne for at se figurerne herunder i stort format.
 
 
 

Få redskaber og inspiration til din indsats

Rundt omkring i I mål med Integrations deltagerkommuner bliver der udviklet en række guides, redskaber og inspirationsmaterialer, som alle hjælper til, at flere flygtninge kommer i job.

Det er materiale, som også kan være til stor nytte for andre kommuner. Både de, som er en del af I mål med Integration, og for andre kommuner rundt om i landet.

Derfor har vi på Cabis hjemmeside for I mål med Integration åbnet en underside, hvor vi vil dele de bedste materialer. SIRI vil også dele materiale fra projektet på Integrationsviden.dk Materialerne er til dig, der arbejder professionelt med integration, og redskaberne kan du bruge kvit og frit.

Konkret eksempel på et redskab. Du kan fx hente et praktikopfølgningsskema, som Helsingør Kommune har udviklet.

Ligger du selv inde med et godt redskab, som du mener, kan komme andre, der arbejder med integration til gavn, så send det til Iben Villumsen, Rambøll Management Consulting på ibv@ramboll.com.
Se mere på projektets hjemmeside
 

Det lille tip: Værktøjskasse til nydanskere

Cabi har udviklet en værktøjskasse, der er målrettet nydanskere, som skal ud på en arbejdsplads i enten job eller praktik.

Værktøjskassen består bl.a. af en introduktionsfilm, som forklarer, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, og hvordan man søger job i Danmark. Filmen er tilgængelig på dansk og fire andre sprog.

Derudover indeholder værktøjskassen også fem tips om, hvordan de kulturelle normer er på en dansk arbejdsplads, og hvordan man som nydansker kan undgå nogle af de typiske misforståelser, som ofte opstår.
Se mere i temaet på Cabis hjemmeside