Hvert år samles veteranaktører fra hele landet og Forsvaret til Viden om Veteraner for at dele viden, udbygge netværk og debattere aktuelle emner. Vi mødes nu for sjette gang i 2019, og Veterancentret håber, at du vil være med til at skabe årets konference for alle, der arbejder med veteraner og deres pårørende.  

Det er tid til at løfte blikket og lære af alle de dygtige organisationer udenfor veteranområdet. Mange af dem arbejder med problemstillinger, der også påvirker veteraner. Derfor handler årets konference om at trække viden og inspiration ind udefra for sammen at blive endnu bedre - til gavn for soldater, veteraner og pårørende. 

Programmet er pakket med faglige oplæg, workshops, personlige fortællinger, debatter, inspiration, netværk og et messeområde. Det er Veterancentrets bud på en konference, der giver værdi for både professionelle og frivillige.


Vi glæder os til at se dig til Viden om veteraner 2019.

Onsdag den 3. april kl. 10:00 – 19:00.

På Vingsted Hotel og Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Deltagere skal ønske, hvilke 2 temaer de helst vil deltage i. Tema vælges i tilmeldingsdelen.

Tilmelding skal være foretaget senest 03. marts 2019.

Husk ved angivelse af email, at dette for militært ansatte skal være en internet adresse (MIL.dk/FMN.dk).

NB: Ved mere end 250 tilmeldte personer, forbeholder Veterancentret sig ret til at prioritere pladserne til så mange forskellige aktører som muligt.


Indhold i de temaer, der skal vælges imellem

1. Hvordan forsker vi os til bedre soldater og ledere?
Forskere fra Veterancentret og Forsvarsakademiet giver en status på forskningen og fortæller, hvordan projekter om machine-learning, organisatorisk retfærdighed og ledelse i praksis kan være med til at styrke fremtidens veteraner.

Oplæg ved Søren Bo Andersen: ”Viden om Veteraner: Hvor står vi og hvad gør vi for at komme vi videre”.

Lars R. Nissen: ”Machine-Learning: Hvad er det og hvordan kan det gøre en forskel”.

Andreas Friis Elrond: ”Organisatorisk retfærdighed: Hvad er det, hvordan kan vi forstå det og hvad er konsekvenserne heraf”.

Jakob R. Barfod: “Hvordan ledes der i små teams i praksis: Overvejelser fra kvalitativ forskning i felten”.

2. Vejen ud af ensomhed.
Workshoppen sparkes i gang med et fagligt oplæg om ensomhed, før vi sammen skaber sammen ideer til hvordan man kan hjælpe veteraner og pårørende ud af ensomhed. Workshoppen vil undervejs blive krydret med fakta om ensomhed og input fra eksisterende lokale tiltag.

Inspirationsoplæg ved Dansk Røde Kors (tbd).

3. Præsten og piloten
Personlige fortællinger om de dilemmaer og moralske overvejelser man har, når man som pilot bliver sendt i krig. Hør også om flyverpræstens rolle, når han er med F16 bidraget på mission og hvilken relation, der opstår mellem en præst og en soldat i krig.

Samtale mellem Heinrich Pedersen, Flyverpræst og sognepræst og pilot Martin Walldén Jespersen.

4. Pas på dig selv
På workshoppen arbejder vi med, hvordan du som professionel eller frivillig kan blive mere bevidst om, hvordan det påvirker dig at arbejde i et krævende miljø med psykisk sårbare personer. Du vil blive præsenteret for praktiske metoder og modeller, som du kan tage med og anvende i dit arbejde med veteraner og pårørende.

Workshoppen ledes af Rikke Høgsted, krisepsykolog og forfatter.

5. Er alle veteraner syge?
Hør veteraner fortælle, hvordan de har oplevet at blive stemplet i samfundet og på arbejdsmarkedet på grund af deres udsendelse. Lær hvordan og hvorfor sådan en stigmatisering opstår. Deltag i debatten om, hvordan vi sammen kan nuancere opfattelsen af veteraner.

Fortællinger fra veteraner: Navne følger snarest (tbd)

Oplæg ved Ditte Charles fra Psykiatrifonden om:  ”Viden om stigmatisering”

6. Når misbrug er en del af hverdagen
Få ny viden om misbrug, som du kan bruge i dit arbejde med veteraner, og deltag i paneldebatten, når vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi sammen støtte veteraner med misbrug.

Oplæg ved Søren Søborg Hansen, psykiater, speciale i dobbeltdiagnoser om Viden om misbrug.

Paneldeltagere: Navne på paneldeltagere  følger snarest


Speakers Corner

Speakers Corner er et nyt tiltag, hvor man som person eller forening kan stille sig op på en talerstol i foyeren under messetiden og fortælle om nye aktiviteter, tilkendegive ens holdninger eller lignende. Hvert indslag får op til 10 minutters taletid.

NB: Veterancentret gerne forbeholde sig ret til at prioritere tiden til så mange forskellige aktørere som muligt.


Tilmelding, tryk her

Konferencens adresse:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vingsted hotel og konferencecenter

Vingsted Skovvej 2
7182 Bredsten


Program:

10.00  Ankomst

10.45  Velkomst ved oberst Susanne Kiholm Lund, chef for Veterancentret

11.15  Tale ved HKH Prins Joachim

11.30  Frokost

12.30  Temaoplæg 1. session

14.10  Pause

14.20  Messeområdet åbner. Speakers Corner kører i foyeren

15.20  Temaoplæg 2. Session

17.00  Pause

17.10  Opsamling i salen

​17.30  Uddrag af forestillingen: I Afghanistan skyder de med vandpistoler

​18.00  Middag

19.00  Tak for i dag


Transport:

Der er gratis parkering ved hotellet. Der vil være begrænset mulighed for afhentning ved Vejle togstation kl. 10:00. Afhentning sker efter aftale og efter først-til-mølle-princippet.   


Forplejning:

Der vil blive serveret en let frokost samt kaffe/te og kage i løbet af eftermiddagen. Som afslutning på konferencen serveres en middagsbuffet. Der vil være mulighed for vand til hjemturen.


Kontaktpersoner:

Sidse Lillebæk Veje
Tlf.: 7216 3229
E-mail: vetc-le04@mil.dk

Karen Dahlin
Tlf.: 7216 3213
E-mail: vetc-le03@mil.dk