Krigsveteran men ny i job: Thorsten måtte slippe militær-jargon efter Irak

Stævnemøder skal hjælpe veteraner på kant af arbejdsmarkedet indenfor hos virksomheder.

Thorsten Kudahl var udsendt til både Kosovo og Irak, inden han lagde uniformen på hylden. (© PRIVATFOTO)

Der er ikke umiddelbart mange jobs, der ligner det, som soldater i Forsvaret har stået over for i konfliktzoner som Irak, Afghanistan og Kosovo.

I nogle tilfælde er disciplinen og de mentale udfordringer i militærets tjeneste endda så belastende, at de kan være svære at slippe, når man er hjemme igen.

Derfor kan det være en stor omvæltning, når man skal ud på det almindelige arbejdsmarked og forsøge at finde sig et job i det civile.

Det kender Thorsten Kudahl alt til.

Han er i januar startet i markedsføringsafdelingen hos entreprenørvirksomheden Hydrema ved Støvring syd for Aalborg efter en periode med skiftende held på jobmarkedet.

- I Forsvaret tænker man mere eller mindre i kasser, og der var en struktur. Så kommer du ud på den anden side af hegnet, og så er det en helt anden hverdag, og man skal finde ud af, hvordan man kan bruge sine kompetencer. Det kan godt være svært, siger han.

Kalder en spade for en spade

Efter udsendelse til Kosovo i 2004 og Irak i 2005 og 2007 har han haft kortere ansættelser som lærervikar og portør på et sygehus.

Men det har været en udfordring at finde sig til rette.

- Den jargon, der var i Forsvaret, passer måske ikke ind alle steder, så skulle man sige til nogle børn, at de skulle opføre sig ordentligt, så kunne det godt være i en hård tone. Det var ikke noget, jeg tænkte over lige umiddelbart, men dagen efter kunne man godt få en mail eller to i sin mailboks fra forældrene om, at man havde haft fat i Per eller Lise. Men man havde jo bare sagt det, man mente, fortæller han.

Også i forhold til kollegerne kan det være en hurdle.

- I Forsvaret kalder man en spade for en spade, og det er ikke alle, der er vant til det i det civile, siger Thorsten Kudahl.

Vil ikke behandles anderledes

Som følge af sin krigsdeltagelse fik Thorsten Kudahl konstateret Posttraumatisk Stresssyndrom (PTSD).

De fleste har hørt om det, men de færreste ved helt, hvad det betyder for den enkelte. Derfor valgte han at fortælle om det, før han startede.

- Nogle gange går det lidt langsommere med at producere tekst og materiale. Nu er jeg selvfølgelig ny her, og det tager også lidt tid at lære ting, men jeg synes ikke altid, at det går så hurtigt, som jeg gerne vil, siger Thorsten Kudahl.

Thorsten Kudahl blev i januar ansat hos virksomheden Hydrema, hvor man har flere veteraner ansat. (Foto: © Christine Nørgaard, DR Nórdjylland)

- Det er ikke fordi, de skal behandle mig anderledes. Men de skulle vide, hvordan jeg reagerede i nogle situationer, og hvordan de skulle være forberedt på mig. Det er ikke, fordi jeg får nogle vredesudbrud på arbejde eller noget, men det er ikke alle, der ved, hvad det er. Jeg synes, det var vigtigt at fortælle og være ærlig omkring det.

Venter ikke på opgaverne

Hos Hydrema har man i 12 år rekrutteret og ansat danske krigsveteraner, og på den baggrund var man i dag vært for et stævnemøde mellem virksomheder, veteraner og pårørende. Det første af sin slags og med deltagelse af blandt andet Ikea, Hustømrerne og flere af landsdelens jobcentre.

Selvom det kan virke besværligt for en virksomhed at ansætte en veteran, der måske ovenikøbet lider af PSTD, er der et stort potentiale, mener servicemanager hos Hydrema, Per Frederiksen.

De er meget selvstændige og også gode til at arbejde i hold og se, hvor der er brug for hjælp, fortæller han.

- De venter bestemt ikke på opgaven. De er gode til selv at opsøge det og sige: ’Jeg ved, at det dér skal laves, hvorfor skal jeg så vente på, at der kommer en og fortæller mig det?’ Man tager opgaven af sig selv, lyder det fra Per Frederiksen.

PTSD’en forsvinder

Han var selv skeptisk, da han første gang skulle ansætte en veteran.

- Men nu vil jeg gerne have flere, fordi jeg kan se fordelene, siger han.

- Selvfølgelig er der veteraner, hvor der skal tages særlige hensyn. Det kan være høje lyde, og de skal ikke udsættes for unødigt stress, da det kan udløse deres PTSD. Det er bare noget, man må planlægge sig ud af. Det stiller krav til mig, men det lykkes hen ad vejen, og der er mange, der vokser med opgaven, og så forsvinder det her PTSD, når de finder ro og hvile i arbejdsdagen.

- Jeg så gerne, at der var mange flere, der var med til at løfte den her opgave. Det behøver ikke nødvendigvis at være det tunge arbejde med maskiner og ufaglært arbejde.