Værktøjer til virksomheder som ansætter nydanskere
Mange virksomheder vil gerne ansætte nydanskere, men der kan opstå udfordringer.
Vi har samlet en værktøjskasse til dig, der er leder i en virksomhed, og den viser dig bl.a., hvordan du kan tage godt imod nydanskere på arbejdspladsen.
VirksomhedsnetværkCabi: Sæt tal på dit sociale ansvar
Vores arbejdsmarked er heldigvis beriget med masser af virksomheder med et stort socialt engagement. De er fx villige til at åbne deres arbejdspladser for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der ikke umiddelbart er klar til at håndtere et fuldtidsjob, og som har brug for ekstra støtte og hensyn på arbejdspladsen.
Se her, hvordan virksomheder også kan sætte tal på deres sociale ansvar.
Kulturforskelle kan spænde ben for integration på arbejdspladsen
I mødet mellem personer med forskellig kulturel baggrund er det langt fra sikkert, at vi har den samme opfattelse af begreber. Få gode råd til, hvordan du tager godt imod nydanskere med en anden kulturel baggrund end din egen.
Sagsbehandlere skal fastholde nydanskeres jobfokus
Lovændringer fra 2016 betyder, at flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt skal erklæres jobparate. Men de skal også i praksis være i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet. Vi har samlet en række redskaber til dig, der er sagsbehandler, som du kan bruge i samtalerne med nydanskere.
Virksomheder skal rekruttere fra kanten på Lolland-Falster
Med udviklingsinitiativet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster skal flere udsatte borgere hjælpes i job, og det skal samtidig afbøde virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 21,1 millioner kr. til indsatsen.
Mange flere med psykisk funktionsnedsættelse kan komme i job
Handicapkompenserende ordninger er et overset værktøj, som kan medvirke til, at mennesker, der fx er bipolare, har en autismediagnose, lider af angst eller af andre årsager har psykisk funktionsnedsættelse, kommer i job. Kommunerne kan med fordel bruge ordningerne anderledes, end de gør i dag.