Din genvej til viden om det rummelige arbejdsmarked Kan du ikke læse dette nyhedsbrev - klik her
 
 
 
 
 
 
26. august - Værktøjer og inspiration til dig fra Cabi
Bedre arbejde til flere
 

I dette nyhedsbrev

  • Cabi bidrager til styrket indsats over for veteraner
  • Notat: Borgere og jobcentre har positive erfaringer med virtuel dialog
  • Få gratis hjælp til at tage hånd om trivslen
 
 

Cabi bidrager til styrket indsats over for veteraner

Forsvarsministeriet offentliggjorde for nylig en omfattende evaluering af Danmarks Veteranindsats. Samtidig afsatte partierne bag forsvarsforliget 50 millioner kr. til at styrke indsatsen over for udsatte veteraner. Evalueringen anbefaler, at Cabi medvirker til at løfte den indsats, som skal føre flere af de mest udsatte veteraner i job. > Læs pressemeddelelse
 
 

Ledige indvandrere aktiveres mindre end etniske danskere

Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav. > Læs artikel
 
 

Cabi er med til at øge arbejdskraftudbuddet

Med regeringens forslag om tidlig pension er debatten om arbejdskraftudbuddet blusset op igen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er parat til at se på tiltag, som kan øge arbejdskraftudbuddet. Det bidrager Cabi til. > Læs artikel
 
 

Ny udgivelse: Cirkulær økonomi skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Flere og flere virksomheder bevæger sig i retning af cirkulære forretningsmodeller med fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og genbrug. Det giver nye opgaver i virksomhederne, som udgør et potentiale for at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et nyt notat, som Cabi har lavet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, fortæller fem virksomheder, hvordan. > Læs pressemeddelelse
 
 

Notat: Borgere og jobcentre har positive erfaringer med virtuel dialog

Coronakrisen ramte også landets jobcentre, og gennem foråret var beskæftigelsesindsatsen suspenderet. En del jobcentre har imidlertid holdt telefonisk og virtuel kontakt til ledige borgere. Det er der en række fordele ved for såvel borgere som medarbejdere i jobcentrene, viser et notat fra Cabi. > Læs artikel
 
 

Fra os til dig: Viden og værktøjer til dit arbejde

Lige nu er det her tre af vores mest besøgte værktøjer på Cabiweb.dk. Du kan bruge dem kvit og frit. Uanset om du arbejder i en virksomhed eller i beskæftigelsesindsatsen.
 
Sygefraværsberegneren: Her får du overblik over, hvad sygefraværet koster og et godt udgangspunkt til at forebygge sygefraværet. - Prøv sygefraværsberegneren
 
Forenklet beskæftigelsesindsats: 1. januar i år kom der ny lovgivning, som vendte op og ned på virkeligheden i kommunerne. - Download et enkelt overblik over målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen
 
FN's Verdensmål: Din virksomhed kan også bidrage til at indfri verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vi har udviklet et værktøj, som giver dig overblik over, hvordan du kan bidrage til især Verdensmål 8 om anstændige job og økonomisk vækst - Hent det her
 
 

Webinar: Få værdi af social beskæftigelse i renoveringsentrepriser

Med Grøn Boligaftale 2020 er renoveringsprojekter af almen boligmasse over de næste seks år fremrykket. Hver syvende medarbejder på renoveringerne skal være lærling. Men hvordan gør man det? - som entreprenør, byggeleder eller bygherre?
 
Det holdt vi webinar om tirsdag den 25. august. Kunne du ikke være med på dagen, har du stadig chancen! Du kan nemlig se en optagelse af webinaret - Lige her
 
 
 

Få gratis hjælp til at tage hånd om trivslen

Det hjælper at sætte stress og trivsel på dagsordenen. En vidensvirksomhed med ca. 20 medarbejdere fik Cabi til at facilitere et teammøde om trivsel, og virksomheden generelt fik mere fokus på trivsel og stressforebyggelse.
 
Resultatet er, at både medarbejdere og virksomhedsledelse oplever, at en indsats for bedre trivsel og mindre stress rent faktisk giver pote.
 
Din virksomhed kan også få hjælp – og det behøver ikke koste noget.
 
 
 

Arrangement: Walk & talk: Ledelse i en tid med muligheder og forandringer

Forandringer - som COVID-19 - giver anledning til at se på virksomhedens sociale ansvar i forhold til sygefravær, trivsel og mental sundhed.
 
I september afholder vi tre walk & talks, hvor vi sætter fokus på ledelse, forandringer og socialt ansvar i en tid, hvor rigtig meget er under omvæltning.
 
Det er:
 
 

Kursus: Lær at udvikle gode jobafklaringsforløb med simple virkemidler

Progression og gode resultater i jobafklaringsforløbet forudsætter, at du som rådgiver kan aflæse borgerens parathed, så du kan time din støtte, vejledning og tilbud i takt med borgerens udvikling. Det kræver de rigtige værktøjer til at forstå, hvor borgeren er, og hvordan du bedst kan bidrage til borgerens udvikling.

På kurset introducerer vi en screeningmetode til funktionsniveauer, metode til at afdække parathed samt et værktøj til at måle jeres progression sammen med borgeren på en nem og overskuelig måde.
 
Kurset afsluttes med tips til, hvordan du i højere grad kan agere som proceskonsulent end som sagsbehandler i din hjælperolle.
 
Du får:
  • Fornyet inspiration til at arbejde mere progressivt i jobafklaringsforløbene.
  • Ny og praksisorienteret viden om, hvordan du skaber meningsfuldt indhold for og med borgeren.
Det er onsdag den 7. oktober i Aarhus.
 
Ja tak, jeg vil gerne med
 

Kursus: Bliv skarp på brugen af handicapkompenserende ordninger

Når I skal hjælpe borgere, som har fået en psykisk funktionsnedsættelse, kan de handicapkompenserende ordninger være afgørende. Det gælder både, når der er tale om at fastholde en medarbejder, og når der er tale om at hjælpe en ledig borger i job.
 
På dette kursus vil vi sætte fokus på, hvordan I kan få ordningerne i spil allerede tidligt i borgerens forløb, så I dermed kan undgå lange ledighedsforløb.

På kursusdagen får I:
  • Opmærksomhed på redskaber, som kan være afgørende for en succesfuld virksomhedsrettet indsats.
  • Større viden om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges, når det drejer sig om inklusion og psykisk funktionsnedsættelse.
Det er torsdag den 5. november i Aarhus.
 
Ja tak, jeg vil gerne med